Forside BBS DK > Om BBS / kontakt > Nyheder > Ny nordisk betalingsgigant en realitet

Ny nordisk betalingsgigant en realitet

Ny nordisk betalingsgigant en realitet

 

Pressemeddelelse, 9. september 2010

Ny nordisk betalingsgigant en realitet

I dag præsenteres den nye koncern Nets, der er et resultat af fusionen mellem norske Nordito AS, moderselskabet for BBS og Teller, og holdingselskabet bag danske PBS. Dermed er fusionen af tre førende nordiske virksomheder inden for betalingskort, betalingsløsninger og informationsudveksling i en fælles koncern, med samme identitet, en realitet.

 

 

Visionen for Nets er at blive en førende nordeuropæisk leverandør af betalings-, kort- og informationsløsninger. Fusionen befæster den nye koncerns position som den førende spiller i Norden, hvilket er et ideelt udgangspunkt for at skabe yderligere vækst – først i Norden og siden i Nordeuropa.

Adm. direktør i Nets, Rune Fjeldstad, siger: “Vi kan i dag med stolthed præsentere en ny fælles virksomhed, Nets, der med Norden som hjemmemarked vil orientere sig mod Nordeuropa for at skabe yderligere vækst. At vi nu er sammen, frem for hver for sig, gør os til en endnu mere attraktiv og konkurrencedygtig leverandør og samarbejdspartner inden for betalingstjenester.”

”Internationale virksomheder efterspørger én leverandør, der kan håndtere betalinger på alle de markeder, de opererer. Vores stærke position i Norge og Danmark vil vi værne om, samtidig med at fusionen vil give et afsæt til at få en styrket markedsposition først og fremmest i Sverige, siger Rune Fjeldstad.”

Ved etableringen af Nets skabes en international virksomhed, der kommer til at danne rammen om en innovativ og attraktiv arbejdsplads for mere end 2.200 højt kvalificerede medarbejdere fordelt på fem lande. Virksomhedsnavnet Nets så allerede dagens lys i foråret 2007, da BBS og PBS sammen stiftede et fælles selskab til håndtering (processing) af korttransaktioner. Dette samarbejde har siden udviklet sig til en egentlig fusion, og Nets bliver fremover navnet på hele den fælles koncern. Forretningsområdet, der tager sig af finansiel indløsning af betalingskort, fortsætter under navnet Teller som et datterselskab i Nets-koncernen.

Ud over at blive en attraktiv partner for europæiske finansielle institutioner og virksomheder bliver Nets også en stærkere partner for eksisterende kunder. En styrket markedsmæssig platform særligt i Norge og Danmark åbner perspektiver for, at Nets kan understøtte sine kunder endnu bedre end før – både nationalt, såvel som på de nordiske og europæiske markeder. Virksomheden vil fortsat fungere som omdrejningspunkt for den fælles udvikling af betalingsinfrastrukturen i både Danmark og Norge.

Hovedkontoret vil blive placeret i Ballerup – med stærke kompetence- og forretningscentre i Oslo samt lokale kontorer i Stockholm, Helsinki, Glostrup, Århus og Tallinn

Yderligere information
I DK/INT versioner:

Spørgsmål kan rettes til; Søren Winge, Press Manager i Nets: + 45 29 48 26 35.
I NO/SE/FIN versioner:

Spørgsmål kan rettes til Sigbjørn Larsen, Press Manager i Nets, tlf.: + 47 97 62 46 78