Leje vilkår
1. Aftalens omfang
Aftalen regulerer forholdet mellem parterne BBS Denmark, herefter omtalt som Leverandøren, og lejer af produkter og ydelser fra BBS Denmark, herefter omtalt som Kunden. Det fremgår af Terminalaftalen hvilke produkter og ydelser, Kunden har lejet.
2. Lejeperiode
Lejeperioden er angivet i Terminalaftalen for leje af terminal.
Ønsker Kunden at opsige lejemålet, skal dette meddeles Leverandøren skriftligt med 3 måneders varsel, med undtagelse ved korttidsleje.
Leverandøren er berettiget til kompensation, ved opsigelse af lejeaftale inden ophør.
3. Kundens forpligtigelser
3.1 Leverandøren har ejendomsretten til den terminal, der er omfattet af Terminalaftalen. Kunden må ikke udlåne, udleje, sælge eller på anden måde overlade terminalen til tredjepart.
3.2 Kunden må kun bruge terminalen i overensstemmelse med den pågældende brugervejledning for terminalen, som modtages fra Leverandøren sammen med terminalen.
3.3 Kunden er forpligtet til at have det lejede forsikret mod enhver skade.
3.4 Terminalen er leveret i god og forsvarlig stand af Leverandøren og Kunden er ved lejemålets ophør forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand som ved modtagelsen. Såfremt det lejede eller dele heraf på grund af tilintetgørelse, bortkomst eller af hvilken som helst årsag ikke tilbageleveres i kontraktmæssig stand ved lejemålets ophør, er Kunden som lejer forpligtet til at godtgøre Leverandøren værdien af det lejede.
3.5 Tekniske indgreb og service på produktet må kun udføres af Leverandøren eller af denne anvist certificeret montør med mindre andet er skriftligt aftalt med Leverandøren. Service som følge af misbrug eller fejlbetjening betales af Kunden. Der ydes ingen reduktion i leje for den tid, det lejede ikke kan anvendes som følge af den opståede fejl.
3.6 Det er Kundens ansvar at sikre terminalen imod evt. tyveri og indgreb, herunder også hacking.
3.7 Kunden er, ved lejeaftalens ophør, forpligtet til straks og for egen regning at returnere terminalen, alt hertil hørende dokumentation samt det tilbehør der blev leveret sammen med terminalen, til Leverandøren. Hvis terminalen ikke indsendes til Leverandøren senest 14 dage efter lejeaftalens ophør, vil Kunden modtage en faktura på terminalen og/eller evt. tilbehør samt lejeopkrævning. Først når Leverandøren modtager terminalen og/eller evt. tilbehør retur, krediteres Kunden det fulde beløb for terminalen eks. et administrationsgebyr.
4. Priser og betalingsbetingelser
4.1 Betaling sker månedsvis forud. Første opkrævning udgør forholdsmæssig opkrævning af betaling for leje, oprettelse og evt. serviceordninger for indeværende måned samt den efterfølgende måned. Betaling sker ved træk på den oplyste bankkonto. Fuldmagt til dette udstedes af Kunden ved underskrift på terminalaftale.
4.2 Ved for sen betaling betales renter efter rentelovens regler. Ved forsinket betaling er Leverandøren berettiget til at opkræve et rykkergebyr jf. Leverandørens til enhver tid gældende prisliste. Alle priser er eks. moms.
4.3 Leverandøren er berettiget til årligt at indeksregulere priserne på lejepakken, efter lejeperiodens udløb.
4.4 Hvor to eller flere personer er angivet som Kunde, hæfter disse solidarisk for lejens betaling samt effekternes værdi.
4.5 Ved korttidsleje vil der blive opkrævet et depositum.
5. Software og rettigheder
5.1 Leverandøren har ophavsret og rettigheder til det software, som benyttes i terminalen. Kunden har derfor alene en brugsret til det software, som er installeret i terminalen. Leverandøren stiller eventuelle nye udgaver af softwaren til rådighed for Kunden. Kunden må på ingen måde fremstille kopi af, modificere eller distribuere det installerede software.
5.2 Softwarelicens er obligatorisk.
5.3 Kunden skal opdatere eller udskifte software i terminalen, når Leverandøren frigiver nye versioner, som kræver opdatering af softwaren. Kunden vil modtage besked om opdatering, hvis opdatering kræver Kundens involvering.
5.4 Der må ikke påsættes tape, klistermærker eller lignende på eller under terminalen af hensyn til sikkerhed.
6. Flytning og øvrige ændringer
Hvis Kunden flytter til anden adresse skal dette meddeles Leverandøren.
Hvis Kunden ønsker at benytte et andet kontonummer, fx. hvis Kunden skifter bank, skal Kunden meddele dette skriftligt til Leverandøren inden ændringen træder i kraft. Alle omkostninger i forbindelse med ændringerne betales af Kunden.
7 Support- og serviceordninger
Se særskilte ”Vilkår for support, kommunikation og serviceordninger”.
8 Forsikring
8.1 Kunden forpligter sig i hele lejeperioden til at holde terminalen forsikret for dets fulde værdi, imod pludselig udefra kommende skader, herunder tyveri, brand, vandskade m.v.
8.2 Ved tab/skade som dækkes af forsikring, skal Kunden anmelde skaden til Kundens forsikringsselskab samt til politiet hvis dette er en betingelse for forsikringsdækning.
8.3 Leverandøren har ret til at kræve dokumentation for, at Kunden har en forsikring.
9. Fejl og mangler
9.1 Leverandøren er erstatningsansvarlig, hvis Leverandøren på grund af fejl eller forsømmelser, opfylder de aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
9.2 Leverandørens ansvar under lejeperioden omfatter ikke forhold som skyldes:
a) Fejlbehandling/betjening af terminal, unormal brug eller tilsidesættelse af krav til driftsmiljø
b) Tab af terminal eller væske spildt i eller på terminalen
c) Hærværk eller indgreb af enhver art i terminalen
d) Kortslutning/lynnedslag eller brand
e) Anvendelse af udstyr som ikke er godkendt af Leverandøren
f) Fejl på kabler, ADSL forbindelse, strømforsyning og lignende, hvor terminalen er placeret, svigt i telekommunikation eller dit interne netværk sammen med andre omstændigheder uden for BBS’ kontrol, herunder nedbrud i eller manglende adgang til de edb-systemer, som Leverandøren anvender eller for beskadigelse af data i de pågældende systemer, uanset om det er Leverandøren selv eller en ekstern edb-leverandør, der står for driften af systemerne
10. Ansvar
10.1 Leverandørens ansvar er begrænset til de foranstaltninger som er angivet ovenfor, og er begrænset til terminalens anskaffelsespris. Leverandøren er ikke ansvarlig for indirekte tab, fx driftstab, mistet omsætning, tabt fortjeneste og rentetab. Der ydes ikke erstatning for skader forvoldt af det lejede produkt.
10.2 Leverandøren hæfter for produktansvar i henhold til dansk rets almindelige regler og ikke for skader på anden ejendom end den solgte terminal.
11. Force Majeure
Leverandøren er ikke ansvarlig for tab, som skyldes naturkatastrofer, lovindgreb, indtruffet eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, hærværk (begrebet hærværk omfatter i denne sammenhæng også skader som følge af computervirus og hacking), terror, strejke, lockout eller blokade, uanset om det er Leverandøren selv eller dennes organisation, konflikten er rettet mod eller iværksat af, og uanset konfliktens årsag, herunder også når konflikten kun rammer dele af Leverandørens funktioner.
12. Overdragelse
12.1 Leverandøren er berettiget til at overdrage rettigheder og/eller forpligtigelser ifølge vilkår og Terminalaftale.
12.2 Kunden kan ikke overdrage rettigheder og/eller forpligtigelser, som følge af vilkår og Terminalaftale.
13. Lovvalg og værneting
Aftalen er undergivet dansk ret. Eventuelle uoverensstemmelser, som ikke kan løses ved forhandling, kan indbringes for de danske domstole.
14. Ophør
14.1 Leverandøren kan ophæve aftalen i tilfælde af væsentlig misligholdelse af aftalen. Manglende rettidig betaling af ethvert skyldigt beløb betragtes altid som væsentlig misligholdelse, der berettiger Leverandøren til at ophæve aftalen helt eller delvist uden varsel. Eventuel forudbetalt softwarelicens og serviceordninger refunderes dog ikke for indeværende år.
14.2 Leverandøren kan skriftligt opsige aftalen, hvis Kunden ophører med at drive forretning på grund af konkurs, betalingsstandsning eller lignende.
14.3 Ved aftalens ophør forpligter Kunden sig til straks at ophøre med at bruge softwaren.
14.4 Ved aftalens ophør er Leverandøren berettiget til uden varsel at spærre for brug af
terminalen.